05 juli 2012

Jesus' anden komme - Fup eller fakta?

Questions


Hvis man læser alle de græske skrifter (det er faktisk hurtig gjort, der er ikke så meget), kan man selv gøre sig det klart, at Jesus rent faktisk ikke udførte mange af de vigtige messianske profetier, som er annonceret: Han blev ikke konge over nogen, og han havde absolut ingen autoritet, med undtagelse af de 12 venner, der sporadisk fulgte ham (der må være tale om et sporadisk følge, siden navnene er forskellige fra sted til sted).


Ifølge de hebraiske skrifter lover Gud at:

Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love. De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid. (Ez. 37:24-25)


Jesus udfyldte ej heller de profetier om, hvad der skal ske under Messias' regeringstid og lederskab. Her er blot fem eksempler på de ting, der skal ske under Messias' regering:


1) Jeg vil slutte en fredspagt med dem. Jeg udrydder rovdyrene i landet, så folket kan bo trygt på steppen og sove i skovene.


Jeg sender velsignelse over dem, hvor de bor rundt om min høj, og jeg lader regnen falde til rette tid, en regn til velsignelse.


Markens træer giver deres frugt og jorden sin afgrøde, og de skal bo trygt i deres land. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg bryder deres åg og redder dem fra dem, der holder dem i trældom.


De skal ikke længere være bytte for folkene eller føde for de vilde dyr; de skal bo trygt, uden at nogen jager dem bort.


Jeg lader planter vokse op, der gør dem navnkundige, og ingen i landet skal længere omkomme af sult, og de skal ikke mere rammes af folkenes spot.


De skal forstå, at jeg er Herren deres Gud. Jeg er med dem, og de er mit folk, Israels hus, siger Gud Herren. I er mine får, de får jeg har på græs. I er mennesker, jeg er jeres Gud, siger Gud Herren. (Ez. 34:25-31)


2) og så skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg henter israelitterne hjem fra de folkeslag, hvor de måtte drage hen. Jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land.


Jeg gør dem til ét folk i landet, på Israels bjerge, og der skal være én konge for dem alle. De skal aldrig mere blive to folk og aldrig mere deles i to kongeriger.


De skal ikke længere gøre sig urene ved deres ækle guder og deres møgguder og alle deres overtrædelser. Jeg frelser dem fra deres syndige frafald og renser dem; de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.


Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love.


De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid.


Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal være en evig pagt. Jeg gør dem talrige, og jeg giver dem min helligdom for evigt.


Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til evig tid. (Ez. 37:21-28)


3) Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.
v2 Over ham hviler Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd;
v3 han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
v4 han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
v5 retfærdighed er bæltet om hans lænder,
trofasthed bæltet om hans hofter.



v6 Ulven skal bo sammen med lammet,
panteren ligge sammen med kiddet;
kalv og ungløve græsser sammen,
en lille dreng vogter dem.
v7 Koen og bjørnen bliver venner,
deres unger ligger sammen,
og løven æder strå som oksen.
v8 Spædbarnet leger ved slangens hule,
det lille barn stikker sin hånd
ind i hugormens hul.
v9 Ingen volder ondt eller ødelæggelse
på hele mit hellige bjerg;
for landet er fyldt med kundskab om Herren,
som vandet dækker havets bund.



v10 På den dag
skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene;
til ham skal folkene søge,
og hans bolig skal være herlighed.



v11 På den dag
løfter Herren atter sin hånd
for at genvinde den rest af sit folk,
der er tilbage i Assyrien og Egypten,
Patros, Nubien og Elam,
Sinear, Hamat og havets fjerne øer.
v12 Han rejser et banner for folkene,
han samler Israels fordrevne
og bringer Judas spredte tilbage
fra de fire verdenshjørner.
v13 Da forsvinder Efraims skinsyge,
og Judas fjendskab udryddes;
Efraim er ikke skinsyg på Juda,
og Juda er ikke fjendtlig mod Efraim.
v14 I vest slår de ned på filistrenes skulder,
sammen plyndrer de Østens folk;
Edom og Moab lægger de hånd på,
ammonitterne bliver deres undersåtter.
v15 Herren lægger band på Egypterhavets vig,
han svinger sin hånd mod floden;
med sin kraftige storm
slår han den til syv bække,
så man kan gå tørskoet over.
v16 Der bliver en banet vej for den rest af hans folk,
der er tilbage i Assyrien,
ligesom der var for Israel,
den dag de drog op fra Egypten.
(Es. 11)


4) I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn »Herren er vor Retfærdighed«. (Jer. 23:6)



5) Men du, min tjener Jakob, vær ikke bange, siger Herren, Israel, lad dig ikke skræmme, for jeg bringer dig frelst hjem fra det fjerne, dine børn fra fangenskabets land.


Jakob skal vende hjem og leve roligt og trygt, ingen skal jage ham bort. Jeg er med dig, siger Herren, og vil frelse dig.


Jeg tilintetgør alle de folk, jeg spredte dig iblandt.


Dig vil jeg ikke tilintetgøre; men jeg tugter dig med måde og lader dig ikke helt ustraffet. (Jer. 30:10-11)


Disse profetier, som omhandler Messias og det, som vil ske, er et hele.


Det vil sige, at man ikke kan plukke et par ting ud, proklamere, at en del af det er sket og sige, at resten vil blive gjort, når han engang kommer tilbage.


Disse profetier, ellers yderst vigtige profetier, blev ikke fuldført.


Kristne venter forgæves for Jesus' genkomst og en fuldbyrdelse af profetierne. Det, de rent faktisk venter på, er en tredje komme.


Første komme er, da Jesus påstås at have levet iblandt os.


Anden komme var fra det tidspunkt, han påstods at være genopstået, indtil han fór til himmels (ej heller på det tidspunkt udfyldte han profetier).


Og så venter de på den tredje komme. Alle gode gange tre?


At de kristne har en tro på, at Jesus vil gøre arbejdet færdigt på et senere tidspunkt, ændrer intet ved fakta: Der var ingen tegn på universel fred og velstand, ingen tilintetgørelse af Israels fjender, ingen samling af det jødiske folk fra hele jorden, og retfærdighed regerede ikke over jorden (Es. 2:23-24, Es. 11 og Mika 4:1-3) (Cyril Malka)

3 kommentarer:

  1. Egart Andersson5/7/12 22:32

    Tak for spændende læsning.
    Det havde været godt, hvis der havde været en henvisning til, hvor man kunne udprinte en kopi af en oversættelse, gerne til dansk, af de græske skrifter, der refereres til, især når det nævnes, at dem findes der ikke så mange af.
    Men der er selvfølgelig også den mulighed, at der kunne bringes en oversættelse?
    Mvh
    Egart Andersson

    SvarSlet
  2. Cyril Malka9/7/12 13:57

    "De græske skrifter" er den betegnelse der gives til det, mange kalder for "Det Nye Testamente". Udtrykket "de hebraiske skrifter" henviser til det, mange kalder "Det Gamle Testamente".

    SvarSlet
  3. Hej Egart
    Du kan med fordel bruge Bibelselskabets online version hvor du kan kopiere til f.eks. et Word-dokument og derfra printe de relevante passager - http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx
    På engelsk kan også bruges Blue Letter Bible hvor flere versioner er tilgængelige - http://www.blueletterbible.org/index.cfm

    SvarSlet