01 maj 2007

Findes Jesus' grav i Japan?


(Billedet: Jesus' grav i Japan)


For ham i Israel, han hedder Isukiri - (01/05-2007) Ifølge legenden fra den lille landsby, Herai, i Japan, kom Jesus første gang dertil som 21 årig. Han blev der i 11 år - de 11 år, hvor han var forsvundet fra de græske skrifter.


Som 33 årig tog han tilbage til Judæa, hvor han fortalte om det hellige land, Japan.

Des eller dus med Djævelen?


Man kan da godt være høflig! - (01/05-2007) Latin er et dødt og forældet sprog. Selv i den katolske kirke mener man, at der skal en modernisering til. Også når det gælder exorcisme - djævleuddrivelse.


Spørgsmålet, som de italienske biskopper nu skal afgøre, er, om man skal være Des eller dus med den hornede?


Nogen foreslår du: "Vai indietro, Satana!" - andre mener, at man skal være mindre familiær og skabe afstand til djævelen ved at være Des.


Det er ligegyldigt, mener fader Corrado Balducci, specialist i exorcisme og i det paranormale. I alle tilfælde er exorcisme-ritualet meget kort. Man giver simpelthen djævelen ordre om at skride (Cyril Malka).